Om Plejecenter Sct. Jørgensbjerg
Velkommen til Sct. Jørgensbjerg Plejecenter - et dejligt hjem for 49 ældre mennesker.
Vi ligger i smukke omgivelser ved det idylliske gadekær i det gamle Sct. Jørgensbjerg, nær Boserup Skov og Roskilde Havn. Vi skaber rammerne for en nærværende og indholdsrig hverdag - en hverdag der giver mening for den enkelte.
Sang og musik, dejlig mad, gode relationer og liv og glæde er noget, vi holder meget af.
På Plejecenter Sct. Jørgensbjerg ønsker vi at skabe et godt og trygt miljø for vores beboere, og det gør vi ved at tilbyde en aktiv og indholdsrig hverdag med mulighed for at være en del af fællesskabet på beboernes egne præmisser.
Vi glæder os til at lære dig at kende!
Åbenhed og samarbejde
Åbenhed og samarbejde
Vi går op i, at personalet har en høj faglighed, og at arbejdspladsen er et rart, trygt og nærværende sted at være. Derfor er åbenhed og dialog også vigtigt for os.
Vi vil skabe et trygt og hjerteligt liv for beboeren gennem samarbejde mellem beboeren, pårørende og personalet.
Livsglæden skal vedligeholdes
Livsglæden skal vedligeholdes
Hos os er livsglæden vigtig, og vi mener det er en forudsætning for at skabe livslyst, virkelyst, tillid og udvikling. Vi gør derfor også alt for at finde alle beboeres potentiale og udvikle det gennem nærvær, imødekommenhed, aktiv lytning og dyb menneskelig indsigt.
Respekt og værdighed
Respekt og værdighed
Vi vægter en høj grad af aktivitet i hverdagen, tryghed og trygge rammer, samt en værdig og respektfuld tilgang til den enkelte beboer.